fbpx
Wifi
Gratis WiFi
svømmehal
Gratis adgang til
svømmehal
morgenbrød
Morgenbrød kan bestilles og købes i butikken
fælleskøkken
Fælleskøkken i
servicebygningen
gratis bade
Familiebade, samt alm
bad og toilet i servicebygningen

Campingplads nær Billund - camping i Vorbasse

Leder I efter en campingplads nær Billund med plads til både afslapning og oplevelser? På Vorbasse Camping kan I holde campingferie med telt, campingvogn eller autocamper i hyggelige og grønne omgivelser – kun 12 km fra Billund og LEGOLAND.

Vi har åbent hele året og tilbyder campingpladser i forskellige størrelser, så I kan finde en plads, der passer til jeres behov. Her er gode faciliteter, legepladser, aktiviteter for børn og gratis adgang til den nærliggende svømmehal for vores overnattende gæster.

Campingpladser til telt, campingvogn og autocamper

På Vorbasse Camping kan I vælge mellem forskellige typer campingpladser, alt efter hvordan I holder ferie, og hvor meget plads I har brug for. Vi tilbyder både mindre teltpladser, almindelige campingpladser og større pladser med ekstra god plads omkring campingvognen eller autocamperen.

Uanset om I kommer for en enkelt overnatning, en weekend eller en længere campingferie, er I velkomne hos os. Hunde er også velkomne, så hele familien kan komme med. Vil I gerne finde den plads, der passer bedst til jer? Se vores pladsoversigt eller læs mere om priser på camping.

Gode faciliteter på campingpladsen

Når I holder campingferie hos os, har I adgang til de faciliteter, der gør opholdet nemt og behageligt.

Vi har servicebygninger med toiletter og badefaciliteter, familiebaderum med pusleplads samt vaskeri. Der er gratis WiFi på campingpladsen, og i vores butik kan I købe dagligvarer og bestille friskbagt morgenbrød.

I sæsonen kan I også besøge Basecamp Café, hvor vi serverer blandt andet pizza, grillretter og kolde drikkevarer.

Som overnattende gæster har I desuden gratis adgang til Vorbasse Svømmehal, som ligger lige overfor campingpladsen. Læs mere om svømmehallen og vores øvrige faciliteter.

På Vorbasse Camping er der masser af muligheder for både leg, hygge og afslapning.

Børnene kan boltre sig på vores legepladser og hoppepuder, køre på mooncars i forskellige størrelser eller udfordre hinanden på multibanen. I kan også spille en runde minigolf, hygge omkring bålpladsen eller besøge vores klappegeder.

I løbet af sæsonen arrangerer vi forskellige aktiviteter for både børn og voksne. Det kan eksempelvis være børnebanko, ture med Futbassen og Ullas muntre køkken.

Vil I se, hvad der sker under jeres ophold? Så kig i vores aktivitetskalender.

Vorbasse Camping ligger kun 12 km fra Billund og er et godt udgangspunkt for en ferie med oplevelser for hele familien.

Herfra er der kort afstand til LEGOLAND Billund, LEGO House, Lalandia Billund og WOW PARK. I kan derfor nemt kombinere en dag med spændende oplevelser med en rolig aften på campingpladsen.

Området omkring Vorbasse byder også på skove, vandreruter og naturoplevelser. Tag eksempelvis på tur i Frederikshåb Plantage eller oplev de smukke Syvårssøer.

Hos os får I både nærheden til Billunds populære attraktioner og muligheden for at nyde campinglivet i fredelige omgivelser.

Camping hele året – også for sæsoncampister

Vorbasse Camping holder åbent hele året. I kan derfor besøge os både i sommerferien, på forlængede weekender og i de mere rolige måneder uden for højsæsonen.

Ønsker I at bruge mere tid på campingpladsen, tilbyder vi også sæsonpladser, så I kan nyde campinglivet gennem en længere periode.

Foretrækker I en anden form for overnatning, har vi desuden hytter med hems, naturhytter, glamping og mobilehomes.

Book jeres næste campingferie nær Billund

Uanset om I drømmer om en aktiv familieferie med besøg i LEGOLAND, en hyggelig weekend i campingvognen eller et par rolige dage tæt på naturen, glæder vi os til at byde jer velkommen på Vorbasse Camping.

Vi gør os umage for at skabe gode rammer for jeres ferie, hvor der er plads til både fællesskab, oplevelser og afslapning.

Vi glæder os til at se jer!

Gitte & Martin

Praktisk Information

For udlejning af pladser gælder følgende:

  • Check ind: Tidligst fra kl. 14
  • Check ud: Senest kl. 12
  • Bommens åbningstider: 07:00-22:00
  • Parkering: Maks. 1 bil pr. enhed – øvrige biler på p-pladsen
  • Affaldssortering: Følg instruktionerne ved skraldeskuret
  • Rygning: Røgfrie bygninger – rygning kun udendørs
  • Faciliteter: Gratis WiFi og fri adgang til svømmehal
  • Morgenbrød: Friskbagt morgenbrød kan bestilles i butikken. Se mere her.
Har I spørgsmål? Kontakt os gerne – vi er her for at hjælpe jer!

Find vej til campingpladsen

I naturskønne omgivelser

Klik på linket for at finde et kort over, hvor Vorbasse Camping ligger. Her kan du også finde en rutevejledning til campingpladsen.