fbpx

Klappegeder på Vorbasse Camping

På Vorbasse Camping kan både børn og voksne komme helt tæt på vores klappegeder. Her må I gå ind i folden, hilse på gederne og nyde en hyggelig stund sammen med dem.

Gederne er blevet en del af livet på campingpladsen og giver især børnene endnu en oplevelse, som ikke kræver, at familien skal ud af pladsen.

Kom ind og hils på gederne

I er velkomne til at gå ind i folden og hilse på vores geder hver dag mellem kl. 08.00 og 20.00.

Her kan I komme tæt på dem, klappe dem og bruge lidt tid sammen med dem. Nogle gange har gederne lyst til masser af opmærksomhed – andre gange vil de hellere passe sig selv. Derfor er det vigtigt, at besøget altid foregår på gedernes præmisser.

Inde i folden har gederne deres eget læskur. Læskuret er kun for gederne, så her må gæster ikke gå ind. Det er deres fristed, hvor de altid kan trække sig tilbage og få ro.

Efter kl. 20.00 lukker vi for besøg i folden, så gederne kan få fred og – som vi plejer at sige – deres skønhedssøvn. 🐐🌙

En hyggelig aktivitet for børn på campingferien

Et besøg hos klappegederne kan nemt blive en af de små ting, børnene vender tilbage til flere gange i løbet af ferien.

Og der er meget mere at opleve på campingpladsen. Børnene kan blandt andet lege på vores legepladser, hoppe på hoppepuderne, køre på mooncars og prøve minigolf. Som overnattende gæst har familien desuden fri adgang til den indendørs svømmehal overfor campingpladsen.

Det betyder, at der også er masser at lave på de dage, hvor I ikke skal på udflugt til Billund, LEGOLAND eller nogle af områdets andre attraktioner.

Pas godt på vores geder

Vi vil gerne have, at både gæster og geder får en god oplevelse. Derfor beder vi alle om at være rolige omkring dyrene og hjælpe børnene med at behandle dem forsigtigt.

Gederne bestemmer selv, om de har lyst til kontakt. Hvis en ged går væk eller søger ind i læskuret, skal den have lov til at være i fred.

På den måde kan vi fortsat have en fold, hvor gæsterne kan komme helt tæt på dyrene, samtidig med at gederne har et trygt sted at bo.

Besøgstid i folden: kl. 08.00–20.00

Find vej til campingpladsen

I naturskønne omgivelser

Klik på linket for at finde et kort over, hvor Vorbasse Camping ligger. Her kan du også finde en rutevejledning til campingpladsen.