Vorbasse og omegn - oplevelser for hele familien
Vorbasse og omegn byder på lidt for enhver smag – uanset om du søger ro i naturen, spændende attraktioner eller praktiske indkøbsmuligheder tæt på campingpladsen. Her får du det bedste fra to verdener: fredelige naturomgivelser og nem adgang til kendte oplevelser i nærområdet.
Vorbasse - en by med charme og muligheder
Vorbasse er en hyggelig by med alt, hvad du har brug for under dit ophold. Her finder du blandt andet SuperBrugsen, bager, tøjbutikker og et moderne fritidscenter lige over for campingpladsen. Byen er kendt for sit stærke fællesskab og traditionsrige Vorbasse Marked, der hvert år tiltrækker tusindvis af besøgende.
Naturoplevelser lige uden for døren
Vorbasse Camping ligger midt i et smukt, naturskønt område med skov og stier – perfekt til både afslapning og aktivitet. Området rummer fire hjertestier, som guider jer gennem den omkringliggende natur. Ruterne varierer i længde og er velegnede til både gåture og løbeture. Du kan hente kort over hjertestierne i receptionen.
Læs mere om vandreruter her.
Ikke langt fra pladsen ligger også Grene Sande, et skønt naturområde med masser af muligheder for både vandre- og cykelture – også på mountainbike. Du kan også tage turen til de smukke Syvårssøer og opleve den helt særlige ro, der kendetegner landskabet i vores del af Jylland.
Læs mere om området nedenfor.
Tæt på nogle af Danmarks største attraktioner
Vorbasse ligger kun 12 km fra Billund – børnenes hovedstad – hvor I finder populære attraktioner som LEGOLAND®, Lalandia, WOW-Park og det imponerende LEGO® House. Her er garanti for gode oplevelser for både børn og voksne.
Givskud Zoo er også en oplagt dagstur og ligger kun en kort køretur væk. Derudover er større byer som Kolding, Vejle og Esbjerg nemme at nå – alle inden for 30-45 minutters kørsel.
Læs mere om attraktionerne her.
Vi glæder os til at byde jer velkommen – både på campingpladsen og i hele Vorbasse og omegn!
Nyttige links for området
Nedenfor finder I inspiration til flere udflugter og oplevelser i området. Har I spørgsmål eller ønsker personlige anbefalinger, er I altid velkomne til at komme forbi receptionen. Vi står klar til at hjælpe!
Baldersbæk Plantage
Naturområdet omkring lystslottet Baldersbæk fortæller om plantagerne og natursyn i begyndelsen af 1900-tallet.
Billund Kommune
På Billund Kommunes hjemmeside kan du finde praktiske oplysninger og læse om flere oplevelser i nærområdet.
Enghave Dyre- og Naturpark
Enghave Dyre- og Naturpark er en hyggelig park på 70.000 m2 med mange oplevelser fοr både børn og voksne.
Givskud Zoo
Tag forbi Givskud Zoo, som giver jer zoo, safari og dinosaurpark på én og samme billet.
Glad Zoo
Glad Zoo er en dyrepark for hele familien med 80 dyrearter. Det er en lille dyrepark med store oplevelser i vente.
Grene Sande
Bare 10 minutter uden for Billund finder du Gyttegaard Plantage og Grene Sande – to unikke områder med natur og dansk kulturhistorie.
Holsted Speedway-Klub
Følg med i Holsted Speedway-Klub og Holsted Tigers’ løbskalender.
Horse World Billund
Oplev en fantastisk natur Play-park, kæl med alle klappedyrene, og nyd en dag i det fri med familien. Oplev naturen og følelsen af frihed på vores unikke Pay & Ride ture. Smukke ruter gennem skoven på hesteryg.
Hovborg Kro
Du finder en venlig og afslappet atmosfære på Hotel Hovborg Kro, som er over 200 år gammel.
Hovborg Plantage
På Hovborg Plantage har der været plantagedrift gennem 150 år. Tag forbi og se den flotte skov.
Kolding Storcenter
Kolding Storcenter har over 120 butikker, 17 spisesteder, gratis WiFi og 2800 gratis p-pladser.
Kongernes Jelling
I Jelling findes de mest markante bygningsværker fra vikingetiden. I oplevelsescentret kan I udforske og opleve livet i vikingetiden, Jellingkongerne og deres store planer, Danmark og overgangen til kristendommen.
Kyst til kyst-stien
Kyst til kyst-stien løber fra Blåvandshuk til Vejle på tværs af Jylland langs Varde Å, Holme- og Vejle Å.
Lalandia
Besøg Lalandia i Billund og oplev vandrutsjebaner, klatretårn og tropisk klima.
Legoland
Få den ultimative oplevelse i Legoland i rutsjebaner, og se verdenskendte bygninger og steder lavet af Lego.
Lego House
Få en uforglemmelig dag med LEGO, hvor du kan bygge, lege og udforske, er LEGO House det perfekte valg.
Mark museet
Mark musset bruger de sidste 400 års historie om landbrug, industri og turisme som rammerne for anderledes museumsoplevelser, hvor du bliver en del af historien.
Museum Give
Oplev den ultimative historiske oplevelse for hele familien! Oplev en verden fra en anden tid, hvor børn og voksne sammen kan dykke ned i hedebondens spændende univers, udforske butikker og håndværk fra gamle dage, og deltage i sjove aktiviteter i landsbyskolen.
Museum Midtjylland
Museum Midtjylland består af fire kulturhistoriske museer, som hver især fortæller en bid af den midtjyske historie. Både den som er flere tusinde år gammel.
Museet Ribes Vikinger
Besøg Ribes Vikinger og oplev en spændende rejse tilbage i tiden!
Du kan udforske museets fantastiske udstillinger og aktiviteter sammen med hele familien.
Museum Silkeborg
Museum Silkeborg er et statsanerkendt kulturhistorisk museum med hjemsted i Silkeborg Kommune. Museet består af tre fysiske afdelinger: Hovedgården og Papirmuseet i Silkeborg samt Blicheregnen i Thorning.
Musik Galleriet
I Musik Galleriet er der en lang række offentlige koncerter og arrangementer samt sommersang.
Naturstyrelsen
Følg med i naturoplevelser og -projekter på Naturstyrelsens hjemmeside, og læs nyheder om natur og skov.
Randbøl hede og Frederikshåb plantage
Oplev Randbøl Hede, som er en af Danmarks største indlandsheder, med en barsk natur, som hedebønder, kartoffel-tyskere og til sidst staten tog kampen op imod. I år 1800 var der ca. 7000 km² hede i Jylland svarende til et areal på størrelse med hele Sjælland.
Ribe Vikingcenter
Tag på en rejse 1300 år tilbage i tiden og opdag Ripa, vikingernes by! Ribe VikingeCenter er et 12 ha stort oplevelsescenter med rekonstruktioner baseret på arkæologisk forskning, og gennem levendegørelse og håndværk formidler vi Ribe og omegns historie fra år 700 til 1000 e. Kr. til store og små.
Skærup Zoo
Besøg den sjældne hueabe de fascinerende jaguarer og Danmarks eneste takiner. Med mere end 100 forskellige dyrearter er et besøg i Skærup Zoo, en oplevelse for hele familien.
Silkeborg Ørnereservat
Rovfugleshow og Bisonfarm.
Mærk suset når høge, falke og ugler i samarbejde med falkonererne i det underholdende og utraditionelle rovfugleshow.
Vandreruter
Trænger I til en pause efter en tur i Legoland, eller har I lyst til at nyde naturen? Her i Vorbasse og omegn er der rig mulighed for det!
Vi har samlet inspiration til vandreruter, I kan udforske, når I besøger os. Spørg os endelig – vi hjælper jer gerne!
Vorbasse Marked
Vorbasse Marked er “Danmarks Største Familietradition”, som hvert år besøges af op mod 250.000 glade gæster.
Teddy Bear Art Museum
Hos Teddy Bear Art Museum kan du opleve mere end 1.200 bamser, som hver især fortæller deres unikke historie i de særligt indrettede omgivelser.
WOW Park
WOW Park er den perfekte destination for en aktiv og sjov dag i naturen, og der er noget for både de yngste og de mere eventyrlystne.
Økolariet
Bliv klog på kloden. Besøg Økolariet et videns- og oplevelsescenter om klima, klode og bæredygtighed på den sjove måde.
Find vej til campingpladsen
I naturskønne omgivelser
Klik på linket for at finde et kort over, hvor Vorbasse Camping ligger. Her kan du også finde en rutevejledning til campingpladsen.